Vilkår og privatliv
Version 2026-11-14
Brug af Bodil
Bodil er gratis og i en tidlig udgave. Den kan tage fejl, være nede eller ændre sig uden varsel. Sangene, du skriver med Bodil, er dine.
Bodil er til at skrive sange, ikke til at blive kaldt automatisk i stor stil. Der er en grænse for, hvor mange kald én bruger kan lave i minuttet og i døgnet. Rammer din AI den, må den vente lidt. Misbrug kan koste adgangen.
Hvad vi gemmer
- Din e-mailadresse, dit navn og dit bruger-id fra login.
- Hvornår du gav samtykke, og til hvilken version af denne erklæring.
- Alle kald, din AI sender til Bodil, og Bodils svar: valg af melodi, linjerne i dine sange, ord og navne, du har bedt om rim på, og hvornår kaldene skete.
Hvorfor
For at se, hvor Bodil tager fejl — ord, den ikke kender, rim, den dømmer forkert, melodier, folk mangler — og rette det. Vi bruger ikke dine sange til andet, sælger dem ikke og deler dem ikke med andre end de tjenester, der driver Bodil.
Hvem behandler data
Bodil kører hos Railway (servere og database), og login sker hos WorkOS. Begge er amerikanske virksomheder. Selve samtalen med din AI foregår hos Anthropic eller OpenAI efter deres vilkår; Bodil ser kun det, din AI sender til Bodil.
Hvor længe
Til du beder os slette din konto. Så sletter vi dine oplysninger og dine kald.
Dine rettigheder
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, se, hvad vi har gemt om dig, og få det slettet. Skriv til [kontaktadresse].